Kirstine Mengel
Ønsket om at forevige øjeblikket har som datter af en arkitekturfotograf været med fra barndommen. Sansen for lys, linjer og locations er blevet udviklet med tiden og øjet for de væsentlige detaljer skærpet.

Lysten og evnen til at leve sig ind i personer og historier er også vokset med årene, ligesom fokus på at indfange fængslende stemninger er. Det at tage billeder blev den professionelle vej.

I 1999 blev Kirstine Mengel uddannet reklamefotograf fra Schiller & Co., og siden årtusindeskiftet har hun fungeret som selvstændig fotograf.

Med passion for personer og portrætter såvel som arkitektur, design og kunst er Kirstine Mengel i dag specialiseret inden for et bredt udsnit af billedtyper.