Den gamle mose i Munkebo er omdannet til en aktiv bypark.
Munkebo Multipark blev officelt indviet 17 decmeber 2015, men allerede fra september stod
Fyns største skaterbane klar og unge valfarter til fra hele Fyn.
Fra eftermiddag til sen aften er banen fyldt med børn og unge på skateboards eller løbehjul.
Jeg fotograferede parken for A.P. Møller Fonden lige før åbningen i december.
Fra gammel tørvemose til moderne bypark, Munkebo Multipark
Parkområdet, som i årevis lå næsten ubenyttet hen, indeholder dog meget mere end skatebowlen.
I det forskelligartede landskab med skov, oprensede søer, mose, eng og græsarealer har
landskabsarkitekterne Møller og Grønborg skabt tre aktivitetsplatforme med fokus på
sport og friluftsliv. Der er blandt andet en stor legeplads med et sjovt klatrestativ,
høje gynger og stativer til balancelege. En gangbro fører dig over søen og ind på aktivitetsområdet.
Har man lyst til en overnatning i det fri, kan man benytte de fine shelters samt bål- og grillplads
i skoven ved den lille sø.
Læs mere på A.P. Møller Fondens hjemmeside http://apmollerfonde.dk
Leave a reply