” Inspirationen til farvesætning findes i naturen – naturen er modig og sætter kulørerne i spil op mod hinanden med kontrastfarver, der fremhæver form og farve” siger arkitektekt Charlotte Folke
I sidste uge var jeg med arkitekt Charlotte Folke rundt på en håndfuld projekter, hvor hun har stået for farvesætningen.
Her fortæller hun lidt om tankerne bag hendes valg af farver, de steder vi fotograferede.
I farvesætning fremhæves bygningens arkitektur og rum – stemninger skabes og farverne påvirker os.
Af Charlotte Folke
Min inspirationen til farverne findes i naturen – naturen er modig og sætter kulørerne i spil op mod
hinanden med kontrastfarver, der fremhæver form og farve.
Naturens farver er overraskende, når man går tæt på detaljen. Her findes de bløde nuancer indenfor samme kulør kombineret med en prik af kontrastfarve.
Der er mange holdninger til farver og de har mange betydninger – kulturelt og personligt. Hver farve har sin betydning indenfor farvesymbolikken, men dybest set handler det om, hvordan man bruger farven. Hvad man farvesætter og hvad man sætter hver enkelt farve sammen med.
Hvert enkelt projekt har sin egen inspiration som baggrund for farvesætningen.
På projekterne er det udvalgte, afgrænsede flader, der har fået kulører og det er med enkel ro med til at fremhæve rummenes form og forløb. Kulørerne er afstemt i nuancer. Detaljer fra et cellesnit har givet inspiration til en farvepalet med de rosa og violette farver sat sammen med olivengrøn.
På Nordagerskolen i Ringe er farverene også hentet ind fra naturen. En skala fra olivengrøn til carry- gylden nuance samler vægge og bikubeformede pufs. Som kontrast hertil indgår de varme farver med den rosa og den vinrøde på vægflader og de violette på møblerne.
Læs mere om projekterne og om Arkitekt Charlotte Folke her
Leave a reply