Jeg er arkitekturfotograf Kirstine Mengel. Jeg arbejder med at skabe rum og indfange linjerne
i arkitektur, kunst og design. Stilen i mine fotografier er præget af visuel ro og renhed, lys og
minimalisme.
Når jeg fotograferer, fokuserer jeg på at skabe ro og rum. Det hænger sammen med mit blik
for enkelthed. Jeg skaber ro i billedet, så det budskab, der skal frem i billedet, står klart.
Jeg arbejder ofte med at fotografere kunst og arkitektur. Begge dele er præget af, at jeg er faglært fotograf og har mange års erfaring.
Jeg er grundlæggende nysgerrig. Og jeg har stor respekt for de kunstværker og den arkitektur, jeg fotograferer. Bag min evne til at fange linjer og fortælle arkitekturens eller kunstens historie, ligger en gennemgående trang til at forstå, hvad der er på spil.
Jeg har igennem årene vundet en række internationale fotopriser for mine billeder, blandt andet min billedserie af trapper.
Her er det særligt det grafiske, minimalistiske og nordiske, der er blevet bemærket. At jeg fortæller en visuel historie igennem det rum, jeg skaber i mine fotografier.
For mig er det en pointe, at jeg er uddannet fotograf. Uddannelsen som fotograf betyder, at jeg har faglig baggrund for og masser af erfaring med at arbejde med fototeknik, lys og farver. At jeg er faglært fotograf giver et andet
nysgerrigt blik på det jeg arbejder med: arkitekturen og kunsten. Et, på bedste måde, nysgerrigt blik udefra. Den nysgerrighed er også baggrunden for, at jeg har oparbejdet en god fornemmelse for de forskellige virksomheders DNA.
Jeg er dybt fascineret af at fotografere arkitektur; at visualisere arkitekturen og at arbejde
sammen med arkitekter og tegnestuer. Jeg synes, arkitekturen er interessant – og vigtig – for
os alle sammen.
Jeg arbejder med at fotografere kunst i forskellige sammenhænge: kunstværker, udstillinger, kunst i rum, udsmykninger og lignende. Når jeg fotograferer kunst, stræber jeg efter at fortælle kunstens historie. Jeg vil vise, hvad den gør i den sammenhæng, den er udstillet i. Det handler om at fange tankerne bag kunsten og den måde, den er udstillet på. Jeg er altid i dialog med museet, gallerierne eller kunstneren, der udstiller.
Kirstine Mengel
Kontor
LYNfabrikken,
Vestergade 49B 1. sal,
8000 Aarhus C
Fotostudie
Havnegade 100 M,
5000 Odense C
Tlf.: +45 28 18 86 07
Mail: Kirstine@mengel.dk
CVR: 21412333