Som interiørfotograf har jeg ofte opgaver for møbelproducenter, boligmagasiner, designere, museer og kunstnere. Motiverne er typisk design, kunst eller keramik – og det er her, jeg flittigt bruger min sans for æstetik. Desuden kommer min erfaring med arkitekturfotografi mig altid til gode: Et blik for lys, detaljer, rum og linjer er mine vigtigste kompetencer, når jeg fotograferer interiør og stills.
Stort fotostudie i Odense med plads til eksperimenter
Når det altid lykkes at skabe velkomponerede, æstetiske billeder, er det dels fordi, jeg har mange års erfaring med fotografi af interiør. Samtidig gælder mit blik for lys, linjer og detaljer ikke kun udendørs, når jeg fotograferer arkitektur. Det kan jeg også tage med mig indendørs, når det handler om de mindre ting.
Og så bærer mit store, lyse fotostudie ved Odense Havn også en del af æren. Studiet er på 100 m2 og har masser af hjørner, store vinduer og højt til loftet, så her har jeg skabt magi for bl.a. Le Klint, Erik Jørgensen, Dina Vejling og mange andre.
Har du noget bestemt i tankerne? Så lad mig vide det. Jeg fungerer gerne som din sparringspartner – ligesom jeg kan tilbyde samarbejde med en stylist, som hjælper med at bygge de rette kulisser. Det får det bedste frem i dine produkter – og understreger den sammenhæng, de skal indgå i.
https://www.kirstinemengel.dk/2020/01/09/photographing-interior-design/