24. januar 2015
Mine fotografier lavet i samarbejde med kunstnergruppen QWERTY bliver udstillet på Galleri5000 i Odense. QWERTY viser værket Foreign Exchange – en blanding af performance og installation, der udgør en tøjbutik inkl. omklædningsrum. Ved åbningen vil der være catwalk med modellerne og workshop med alle kunstnerne i QWERTY.
Galleri5000
Filosofgangen 3, 1. sal
5000 Odense C
Marstal Søfarts Museum 15. juni – 1. august 2010
Stjerneskibet Odense 15. Januar- 15. februar 2012
Fotograf Kirstine Mengel udstiller otte fotografier som sætter fokus på livet før, nu og efter druknedøden.
Fotografierne er taget langs den danske kystlinie, hvor der er rapporteret om drukneulykker i tidsperioden 1873-2010.
Igennem flere timer har Kirstine Mengel registreret livet på disse kyststrækninger med sit kamera og efterfølgende sammensmeltet de mange optagelser til et nu.
Fotomuseet på Brandts inviterede mig til at deltage i fotografiets dag den 25. august med mit projekt Mit Netværk. Det blev en dejlig dag, hvor jeg fik taget billeder af kunder, familiemedlemmer og gode kolleger. Kort fortalt går projektet ud på, at jeg vil fotografere alle i mit netværk. Jeg startede i 2007 og har nu fotograferet 26 mennesker, alle på den samme blå baggrund. Læs mere om projektet på bloggen.