Kunstprint bliver leveret med et signeret, nummeret ægthedscertifikat.
Prisen er inklusiv levering og moms. (prisen er uden ramme)
Fotoserie om livet før, nu og efter. De fire værker sætter fokus på livet før, nu og efter drukneulykker.
Fotografierne er taget langs den danske kystlinie, hvor der er rapporteret om drukneulykker i tidsperioden 1873 – 2010.
Igennem flere timer har Kirstine Mengel registreret livet på disse kyststrækninger med sit kamera og efterfølgende sammensmeltet de mange optagelser til et nu.
Værkerne om livet før, nu og efter er skabt til særudstillingen “Med saltvand i hjertet” Marstal Søfartsmuseum, Ærø. 2010
Kunstprint i begrænset oplag (limited Editions)
Ved hver serie oplyses hvor mange kunstprint der udgives af hvert værk.
Når alle kunstprint i et begrænset oplag er solgt, kan det ikke længere købes i den pågældende størrelse.
Kunstprint bliver leveret med et signeret, nummeret ægthedscertifikat.
Et ægthedscertifikat er et signeret dokument, der fungerer som verifikation for et kunstværk. Det er et bevis på at det er et kunstværk som er skabt af Kirstine Mengel.
Alle kunstprint bliver trykt på mat fine art printpapir som er lavet til at holde.
De fleste printes på Canson Edition Etching, et tykt mat papir med struktur der giver dybe farver og et eksklusivt udseende, som minder om akvarelpapir.
En professionel indramning af kunstværket er ikke bare en flot måde at præsentere det på, men det beskytter kunstprintet og gør det holdbart.
Hvis du vil købe et kunstprint tager du kontakt til Kirstine Mengel på mail eller telefon.
Når aftalen er på plads får du en mail med bekræftelse på dit køb og en faktura til betaling.
Kirstine Mengel tilbyder fri levering i Danmark til nærmeste pakkeshop.
Leveringstiden er mellem 1-3 uger fra den dato, hvor betalingen/bestillingen er modtaget.